 |
||||||
|
|
Kurset blev udbudt på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab af Hanne-Louise Johannesen
Indhold: Begrebet cyborg blev oprindeligt udviklet indenfor rumforskning til at betegne sammenkoblingen mellem krop og maskine. Siden har maskinen ændret karakter fra at formfuldende gentagelsen og præcisionen til at mestre kompleksitet, variation og relationer. Dette bringer ideen om cyborgen, og dermed kroppen, dybere og dybere ind i en immateriel digital verden, hvor relationer til andre immaterialiteter danner grundlaget for eksistens. Koblingen til den mekaniske maskine afløses af koblingen til den netværks-baserede.
Cyborgen indskriver sig i en visuel historie, der kan betegnes som en del af menneskets evige søgen efter den perfekte krop. En søgen uden forløsning, der netop derfor vedvarende fostrer nye forestillinger om den komplette fejlfrie krop. Det er denne søgen, der fungerer som drivkraften i en idealiserende billedliggørelse af kroppen, som i dag manifesterer sig som en længsel efter kroppen uden begrænsning, uden forfald og uden rumlige og tidslige forankringer. Dette kursus søger gennem en række film, med cyborg som protagonister og gennem de tilhørende arkitektoniske visioner, at undersøge kroppens idealisering og samtidig den trussel den opnåede idealisering udgør for menneskets utilstrækkelighed.
Film: Metropolis, Barbarella, Blade Runner, Ghost in the Shell, Thomas in love m.fl.
Litteratur: Bl.a Anne Balsamo: Technologies of the Gendered Body, David Rorvik: As man becomes machine : The evolution of the cyborg, James Hughes: Citizen Cyborg: Why Democratic Societies Must Respond to the Redesigned Human of the Future