Hanne-Louise Johannesen - forår 2005

* 80'ernes cyborg-mytologi og cyberpunk
* Teknofobi
* Divergerende myter
* Bladerunner
* Postmodernisme
* Cyberfeminisme

80'ernes cyborg-mytologi og cyberpunk:

Hollywoods mainstream cyborgs I midten af 1980’erne bringer cyborgen frem som ny, banebrydende figur på Hollywoods stjernehimmel. 80’ernes cyborg-film er en genremæssig hybrid, der primært inddrager klassisk science fiction, horror og action. Oftest sættes der fokus på kunstig intelligens og teknologiske landvindingers mulige konsekvenser for opfattelsen af problemstillinger som subjektivitet, magt, tro og virkelighedsplaner.

The Terminator, 1984 "That Terminator is out there. It can't be bargained with. It can't be reasoned with. It doesn't feel pity, or remorse, or fear. And it absolutely will not stop, ever, until you are dead." Dette er måden vi præsenteres for den grangiveligt mest kendte cyborg af dem alle, nemlig den Arnold Schwarzenegger’ske dræbermaskine i (over)menneskelig mandekrop, som er sendt fra fremtiden for at sikre maskinernes endelige triumf over menneskeheden. Gennem The Terminator’s ankomst til slutningen af det 20’ende århundrede får vi af vide hvad fremtiden vil bringe. Mennesket vil skabe en kunstig intelligens, der vil vende sig mod sin skaber og udslette det meste af menneskeheden i en altomfattende atomkrig. En mand vil dog skabe en modstandsbevægelse, der i sidste ende vil destruere den kunstige intelligens. The Terminator sendes derfor tilbage i tiden for at dræbe den kvinde, der i fremtiden vil føde oprørslederen. Samtidig sendes en soldat af menneskelig oprindelse tilbage for at forhindre The Terminator i at opfylde sin mission. Hovedessensen i filmen er den kommende mor til oprørslederen og soldaten fra fremtidens uophørlige flugt fra dræbermaskinen, der lag for lag afskrælles sit menneskelige ydre. Indtil det metalliske skelet i et endeligt opgør knuses (ikke ulig Robot-Maria). Alt i filmen fra underlægningsmusik til lyssætning signalerer teknofobi og publikum tilbydes ingen åndehuller i filmens stakåndede tempo.

Robocop, 1987 Robocop er fastsat i en nær fremtid, hvor samfundet styres (som i Metropolis) af den store koncern Omni Consumer Products (OCP), som besidder dels den politiske og økonomiske og dels den lovens magt. Hovedpersonen  i filmen er Alex Murphy, der er betjent i New Detroit, der brutalt nedskydes under tjeneste, hvorefter han genoplives af OCP. Murphys krop erstattes med undtagelse af torso og hoved med elektroniske legemesdele, og en computerchip erstatter hans bevidsthed og hukommelse. Murphy genopstår derved som Robocop, en fuldendt cyborg, som OCP betegner "a machine that uses some human tissue.". For OCP er Murphy død og borte, men undervejs i filmen bryder dele af Murphys bevidsthed frem, og en splittet Robocop indleder jagten på sine mordere. Resten af filmes omdrejningspunkt er Robocops forsøg på at genfinde Murphy, hvilket bl.a. fører tilbage til hans gamle hjem. Robocop/Murphy erkender, at han aldrig har mulighed for at vende tilbage til livet familiens trykke rammer. Hans kamp for at overvinde den programmerede bevidsthed lykkes i sidste ende, hvor Robocops ansigtsmaske fjernes, og han adspurgt om sit navn svarer ”Murphy”.

Teknofobiprojektion

I både Robocop og The Terminator er cyborg-figuren et medie, hvorigennem vi kan projicere vores frygt for teknologiens hastige udbredelse og globaliseringens multinationale selskaber. I The Terminator, hvor menneskets flugt mareridtsagtige flugt fra den monstrøse teknologi, der har vendt sig imod hvad der har skabt den, oplever og udlever publikum deres frygt for teknologien, men en befriende kartharsis gives afslutningsvis, når de menneskelige lag er pillet af teknologien og den destrueres af et ’ubesmittet’ menneske. Truslen fra det ukendte er markant men mennesket og dermed det velkendte er dets overmand. Teknofobien er lidt anderledes i Robocop da han er en bastard, hvis opgave er at finde frem til det menneskelige, han tidligere besad. Publikums mulige identifikation med Murphy peger i en anden retning end The Terminator. Robocop spiller på andetheden i os selveller som Novak taler om; at det fremmede (the alien) har ændret sig fra at være fra det ydre rum til det indre kredsløb, og derved en integreret del vi må og skal omgås. Vi interagerer med kybernetiske systemer overalt i vores hverdag og med Robocop/Murphy vises et forsøg på at finde fælles fodslag for at genfinde menneskeligheden i et mylder af fremmedartet teknologi. Robocop er ligeledes et opgør med globaliseringens multinationale virksomheder, repræsenteret ved OCP. Murphys opgør med teknologien er sideløbende et opgør med den store virksomhed, der har spundet ham ind i teknologien og frataget ham den frie dømmekraft. Begge skikkelser er ultramaskuline