<

Noter til konceptudvikling og visuel formidling

Intro - Om bænke, duer, Queen Victoria, skateboarding og pladser.

Bænke: Argumenterer for at man i programbeskrivelser kan se hvordan man ønsker brugere af det offentlige rum skal opføre sig: Sidepladsernes magtstrukturer!! Kontrol af udgrænsede grupper: Hjemløse, drankere, unge mm. Historien om ex. Singapores manglende befolkningstilvækst.

Duer: Fortæller os hvor centrum ’virkelig’ befinder sig i en by. Duer ignorerer det personlige rum, forlanger mad. De har ingen respekt for hukommelsens nydelsessteder til tilskider monumenter og bygninger. De er ofte pjuskede og passer hverken i deres egen eller vores verden. Byer ofrer mad og ly for duerne og skaber transmutationer af due-racer - Darwin. Duer som noget natur det let kunne overføres til det urbane.

Queen Victoria: QV står den dag i dag for storhed og helhedstanker. Hun repræsenterer en bys mytedannelse. En mytedannelse der repræsenterer en historie som alle kan være enige om (ifølge Barthes en simplificeret 'ufarlig' historie der ikke lyver, men nok heller ikke viser det sande billede). Myter bidrager med en varighed i forhold til byen progression.

Skateboarding: Skateboarderen er måske den der på den mest fænomenologiske vis undersøger byen. Overflader, hældninger, strukturer myndigheders færden mm.

Pladser: Klassiske græsk tid + Italiensk renæssance var pladsen lig med det politiske liv. Nu er den lig med det konsumerende liv - Hårdt sagt kan man tale om pizza-piazza. Hvordan knytter pladsernes udvikling sig til historiens foranderlige magtrelationer. Hvad ønsker vi for fremtiden.

Urbanitet og byrum

Byen som hjem: Byen er et objekt der huser samfundets borgere – på lige fod med at huset anskues fom et objekt der huser familien. Pre-industrielle byer ligner næsten en bygning, med mure udadtil og nærmest færdig i form. Idealbyen er gennem denne gentagne reception af byen set som en på en gang færdig bygningsmasse som kan kontrollere ethvert samfundsanliggende igennem geometrisk organisation og byggeproces. Byen som et hjem forbliver et centralt grundlag også i det 19. og 20. århundrede.

Byen som netværk: Domenico Fontanas omorganisering af Rom. Pave sixtus V omstrukturerer ideen om Rom, med hjælp fra Domenico Fontana i 1585. Urbane rum forstås som noder identificeret ved vertikale markører som er forbundet i et netværk af rette gader der fungerer som visionstuneller, hvis formål det er at lede beskueren videre til næste node. Således bliver den tætte forbindelse mellem byens bygningsmateriale og bevægelsesflow, generator for urban form.

Byen som heterotopi: Heterotopier er steder hvor anderledesheden hersker og hvor enten ikke-fastlagte sociale og rumlige relationer eller alternative repræsentationer af sociale og rumlige relationer findes. Heterotopier findes ikke i sig selv – det er en heterogen kombination af materialitet, sociale praksisformer og begivenheder og hvad dette betyder i relation til det ’normale’ samfund. Heterotopien er fysisk forankret men er ikke modstandssteder, marginalsteder eller transgressionssteder.

Byen som hastighed: I postmodernismen indrettes boligbebyggelse og indkøbscentre med bilen som forudsætning. Et stort antal mennesker er afhængige af bilen i deres arbejde, ligesom bilen dækker manges behov for fritids- og ferietransport. Veje, broer og byer indrettes til biltrafik. Dette har medført, at bilen ikke blot er et transportmiddel eller en fritidsfornøjelse men også et samfundsanliggende. Et samfundsanliggende, der influerer på hele samfundet – også arkitekturen.

Udvidede noter

Byvandring

At gå er en rumliggørelse af et sted – ruten kan derefter kortlægges men disse kurver refererer kun til fraværet af den tidligere handling. Handlingen at passere forbi mangler. ’Sporet’ af handlingen substituerer handlingen selv. At gøre en handling til geografi eller til noget der er muligt at kortlægge peger på en forglemmelse af selve handlingen.

Bevægelsen gennem byen skaber sammen med historierne om tidligere aktiviteter i byens rum byens liv - tidligere spor aktualiseres via mindet om tidligere aktiviteter – palimpsester, myter, billeder. Folk bor i en nutid af forskellige fraværelser. Man føler sig kun hjemme der hvor fortidens skeletter i skabene bor.

Udvidede noter