noter 5. marts 2007

Netkunst - kommunikation og identitet

Selviscenesættelse som overlevelsesstrategi. Abnormalitet og normalitet

Selviscenesættelse og livspraksis

Ikke tænkt som kunst

Social Performance

Knagefællesskab

Bauman: Fællesskabet bygges på det uudsigelige og intuition. Derfor ødelægges fællesskabet når det italesættes og bliver gjort til genstand for analyser.

'Anderledeshed' er oprindeligt knyttet til opdelingen 'os' og 'dem'. En betydning mange holder fast i med næb og klør for 'anderledesheden' ved 'dem' opretholder 'vores' fællesskab. Individualiteten har skabt en anden 'anderledeshed' på godt og ondt: 'jeg' og 'resten af verden' - både en følelse af unikhed men også en følelse af ikke at høre til nogen steder. 'Ensartetheden' indadtil i 'os' er forsvundet.

Frihed kontra fællesskab - frihed som risiko og den enes frihed på bekostning af andres undertrykkelse.

Baumans udvikling fra fællesskab til identitet. Fællesskab betyder fælles forståelse af 'naturlig' og 'stiltiende' art. Fællesskabet overlever ikke når forståelsen bliver selvbevidst og larmende. Et omtalt fællesskab er en modsigelse. 'Os' og 'dem' penetreres og sløres. Balancen mellem indre og ydre kommunikation ødelægges og 'ensheden' forsvinder.

Identitet betyder at rage op over mængden, at være unik i kraft af en anderledeshed. At adskille sig gør en sårbar, hvorfor folk søger sammen i knagefællesskaber hvor exorcistiske riter kan udføres i fællesskab med andre ligeledes usikre og sårbare individer.

I dag er individualiteten så meget i centrum at en påtaget abnormalitet næsten bliver normen. Identiteten er altså i følge Bauman noget der er adskilt fra det enkelte menneske forstået på den måde at det er noget man kan påtage sig

.Citat: "'Identiteten', dagens hedeste samtaleemne og mest udbredte 'selskabsleg', tiltrækker sig opmærksomhed og bringer lidenskaberne i kog, fordi den er et surrogat for fællesskabet" (Bauman p. 21)

At performe eller at være - vi performer vor identitet. Identiteten bliver en selskabsleg eller et spil underlagt forførelsens elementer (Baudrillard (JB))

JB argumenterer for at kønnet er forsvundet og begæret bagom begærets mangfoldiggørelse er ligeledes forsvundet.

Den økonomiske fornuft opretholdes kun igennem knapheden og fordufter når dens målsætning opfyldes - ophævelsen af knaphedens spøgelse. Begæret opretholder også kun sig selv igennem knapheden, når overfloden af begæret manifesterer sig i overflod af synliggjort begær forsvinder det imaginære. Begæret er overalt men i en stereotyp simuleret form. Begærets allestedsnærvær hjemsøger kønnet. Barthes siger: Kønnet er overalt undtagen i seksualiteten.

Begæret og magten: Tilbage er det kvindelige og det mandlige (ikke fordelt på kvinden og manden) eller begæret og magten siger JB (p 14). Det kvindelige står ikke i modsætning til det mandlige men som det der ophæver det mandlige, eller forførelsen der ikke forholder sig til sandheden eller rationalet der ophæver den mandlige rationelle magt. Forførelsens magt består i at rive alt væk fra dets sandhed og kaste det ud i forførelsens spil.

Forførelsen er bemestringen af det symbolske univers hvorimod magt er bemestringen af den reelle orden. Det kvindelige kommer til at stå som en usikkerhed for mandlige da det kan ophæve magten. Magtens institutioner er kun opbygget for at modarbejde forførelsens irrationelle naturlige oprindelige langt større magt. Drivkraften i verden er ikke det kvindeliges stræben efter magt (penismisundelse) men det mandliges frugtbarhedsmisundelse.- det kvindelige lader sig ikke opløse i magten, hvorimod magten kan opløses i forførelsen.

Indenfor den rituelle orden er det overvejende mænd der tilegner sig det modsatte køns tegne ved påklædning, sminkning, scarificeringer, skamferinger mm.

Køn og subjektivitet er uden biologisk konsistens??

Vigtigheden af en bagvedliggende konsistens!

Generelt: Hvordan bliver identitet skabt i lav båndbredde kommunikation. Lav båndbredde forstås som mængden af kommunikation per tidsenhed. RL er høj båndbredde da face-to-face kommunikation indebærer flere kommunikationsniveauer. (Stone)

Krop: Lige netop fraværet af kroppen gør det muligt at lokalisere identitetsskabelse der ikke er direkte kropsligt forankret, men på den anden side er ekstremt kropsligt fikseret. Telefonsex som eksempel. (Stone og O'Brien)

Spillet: Vi lever sædvanligvis i loven hvilket indbefatter fantasmet om at ophæve den skriver Baudrillard (p.137). Hinsides loven er lovbruddet eller tilsidesættelsen af loven. Loven er lineær og kan overskrides. Modsat loven er ifg JB reglen. Reglen er gentagelse af konventionelle procedurer og arbitrære tegn og ikke en nødvendig instans som loven. Reglens cykliske karakter kan ikke overtrædes (der er ingen linie) men forlades eller undlades at overholde. I valget af reglen frisættes man fra loven. Reglen er uden psykologisk, metafysisk eller trosmæssig forankret. En regel er ikke noget man tror på eller ikke tror på det er rammen for udfoldelse af spillet. Det reelles krav om troværdighed forsvinder i spillet. Reglen forholder sig ikke til sandheden og er som forførelsen uden forankring i det reelle, sandheden, før og efter. Alt udspilles og opløses derefter. Spillets drivkraft ligger i bemestringen af reglen. Alle er lige for loven. At forholde sig til reglens betyder at man øver modstand mod det analytiske rums lineære uendelighed for at genfinde et reversibelt rum. Spillets fascination er lidenskaben der udvisker sporet og hukommelsen og får meningen til at fortabe sig. I spillet er man sammenknyttede men man er ikke solidariske. Spillet har en forførende kraft. Man rives med af øjeblikket og der ligger en forførende kraft i at omdanne frigøre værdierne der er knyttet til reglen.

Regel'brud': Der er en vis præstige forbundet med lovbrud, som til gengæld ikke knytter sig til ar snyde eller undlade at overholde reglen. Man overtræder ikke man falder ind under lovens kategori. Ved at spille falsk (eller snyde med sin identitet) bryder man ritualet, fornægter det cerimonelle og genindsætter den reelle verdens lov. Spillets fortryllelse ødelægges og falskspilleren fordømmes hårdt (forbrydelsen ligger på linie med incest siger JB): at bryde det kulturelle spils regler ene og alene til fordel for 'naturens lov'. Falskspilleren er tarvelig fordi han ikke lader sig forføre, der snydes for at undslippe forførelsen, af angst for at blive forført.

Utopi: I Internettets første år havde man en utopisk tro på dette rene univers kunne blive en realitet. Senere har kritiske rygter tværtimod talt om at nettet er med til at gøre køn, race, nationalitet stereotypt. Måske påtager internet-identiteter sig nogle meget stereotype roller, som peger negativt tilbage på identiteter i RL - som bliver endnu mere stereotype. Enten er Internettet en progressivt sted for udviklingen af det fri individ der ikke er knyttet til en fysisk fremtoning eller Internettet sted for udviklingen af simplificerede stereotype narrative strukturer i en kulturel sammenhæng. EX: Hvis jeg påtager mig rollen som afrikaner kan jeg kun videregive min egen stærkt begrænsede og fordomsfulde viden om en afrikaners liv. Den vil passe fint i andres ligeså begrænsede og fordomsfulde opfattelse af en afrikaners liv. Dermed kan jeg være med til at cementere en fordom om andre.

Cybertypes - Nakamura: Introducerer cypertype som et transkodet maskin-begreb. I stedet for det ligeledes transkodede begreb stereotype. Argumentet er at cypertype peger på at identitet er typed selvom det er 'frigjort' fra kroppen.

Maskiner der tilbyder identitetsproteser for at overskrive (variere) vores fysiske handicap (køn, alder, race, abnormaliteter) producerer cybertyper der ligner køns- aldersrelaterede stereotyper til forveksling.

Cybertypes: Ideen er at man må undersøge de befolkningsgrupper eller racer der er repræsenteret før man overhovedet kan tale om demokrati på Internettet. Kan Internettet posere nye ikke-racistiske, ikke-sexistiske, ikke-klassistiske måder at leve på?

Demokrati: Er 'samfund' på Internettet mere demokratiske end samfund i mere traditionel forstand?

Troværdighed: Gældende for alle tre 'genre' er at de fleste ønsker at etablere en identitet der bygger på overensstemmelse imellem hvad der er på siden eller hvem de fremstår som i interaktionen med andre, der kommer så tæt på deres fremtoning i RL som muligt.

Især i nyhedsgrupper opstår der en selvjustits der gør det svært og ikke ønskværdigt at 'snyde' med sin identitet. Folk dømmes som 'trolls' (pilke : fiskeri) hvis de ikke overholder etiketten. Andre steder kan man ikke begå sig hvis ikke man er ægte (ex: hackere). At snyde med sin identitet er næsten lige så svær som i RL.

Sårbarhed: At påtage sig en anden identitet kan have store konsekvenser for de implicerede parter. Især fordi, for at underbygge en troværdighed og vægtning i ens synspunkter vælger mange at tilføje fuld navn, adresse m.m i kommunikationen. a) Intimitet kan ødelægges. b) Ens ry og rygte kan ødelægges hvis nogen påtager sig ens identitet. c) nuanceringen i forskellige befolkningsgrupper bliver gjort mere stereotype.

At performe kontra at være: Med eller uden identitetsskift er fysiske identitets karakteristika meget centrale for kommunikationen online. Kvinder oplever at deres synspunkter i videnskabelig fora ikke bliver taget seriøst før de logger sig på som mænd. Mænd oplever en langt større opmærksomhed fra andre mandlige brugere hvis de logger sig på som kvinder. Uenigheder kobles ofte på personerne troværdighed i forhold til hvem de påstår at være fremfor problemstillingens kerne.

Når man taler om postmedium eller transmedia er man også nødt til at tale om posthumanisme. Vi må være posthumanister for af kunne performe i den postmediale virkelighed.

Donna Haraway: A Cyborg Manifesto

Donna Haraway: A Cyborg Manifesto: Science, Technology, and Socialist-Feminism in the Late Twentieth Century. 1985. Haraway opstiller cyborgen som en historiefortæller. I den givne cyborgs samtid finder en åbenlys udveksling eller overstrømning af ideer sted mellem forskellige afkroge af virkeligheden. Cyborgen opstilles som forklarings- eller forståelsesmodel, og dermed som et billede på den givne tids ideologier, forhåbninger og skrækscenarier.

“By the late twentieth century, our time, a mythic time, we are all chimeras, theorized and fabricated hybrids of machine and organism; in short, we are cyborgs. The cyborg is our ontology; it gives us our politics. The cyborg is a condensed image of both imagination and material reality”

Teksten er en reaktion på ’vestlig’ forskning, teknologi og politik. En tradition af racistisk, mandsdomineret kapitalisme. Haraway vil udforske og fremhæve den grænseusikkerhed der er iboende cyborgen.

”the cyborg is a kind of disassembled and reassembled, postmodern collective and personal self.”

På det tidspunkt, hvor Donna Haraway introducerer cyborgen som figur, var verden allerede befolket med et væld af kybernetiske organismer: Cyborgs i strengt teknisk forstand, metaforiske cyborgs og fiktive cyborgs. Det er en verden, hvor teknologi og videnskab ikke længere blot kan forstås og kontrolleres fra indersiden af et laboratorie:

“Big Science in this world is not a source of quaint Mr Wizard marvels, but an omnipresent, all-permeating, definitive force. It is a sheet of mutating radiation pouring through a crowd, a jam-packed Global Bus roaring wildly up an exponential slope.”

Som manifestformen foreslår, indeholder artiklen både en kritisk analyse af eksisterende sociale, kulturelle og kønsspecifikke forhold og en vision om en anden og måske bedre fremtid. Haraway opstiller cyborgen som en radikal udfordring til forestillingen om stabile identiteter, der har været fremherskende i klassisk tænkning. I stedet fremstiller hun et heterogent og dynamisk syn på subjekt og identitet. Cyborgen er i Haraways optik en fortælling om diametrale modsætningsforhold, som menneske-maskine, kultur-natur, maskulinitet-femininitet, tanke-krop, før-nu, teknofobi-teknofili, fiktion-realitet m.fl. Cyborgen bliver en manifestation og en konkretisering af et opgør med dualismen.

Cyborgen er med Haraways ord en materiel-semiotisk figur, da den på samme tid eksisterer som en håndgribelighed i verden og som en mytisk figur i en mere eller mindre fælles populærkulturel bevidsthed. Det er en sammensat, kompleks skabning, der bebor en sammensat, kompleks verden.

Cyborgen er med til at destabilisere og grænseforskyde ’klassiske’ forklaringsmodeller af verden og er er samtidig i al sin paradoksalitet og tvetydighed født ud af disse forskydninger. Cyborgen har intet enkelt hjemsted og kan ikke rummes af en fast ideologi, men må hele tiden genoverveje sin egen sammensatte natur. Cyborgen må udvikle sig i takt med sine delelementer.

Cyborgen er ladet med teknologiske og populærkulturelle konnotationer, politisk intentionalitet og erkendelsesteoretiske problemstillinger og i Haraways udgave bliver den en medfortæller af en myte om vilkårene i 1980’erne. Manifestformens iboende polemiske og politiske karakter giver cyborgen en veldefineret rolle i forhold til Haraways ærinde. Cyborgen besidder et potentiale for at udrette noget og for at forskyde politiske, sociale og kønsspecifikke grænser ved til stadighed at repræsentere myten om 'virkeligheden'.

90'ernes cyborg belyser sexisme og forestillinger om den videnskabelige konstruktion af (kvinde)kroppen. Samtidig kan man rette en kritik af 'laboratoriet' hvor kønskonstruktionen skabes af videnskabsmanden og stille spørgsmålstegn ved, hvordan 'videnskabskulturer' konstruerer køn/gender.

Towards The Posthuman: Stelarc

(prostetic head: Intellegence, awareness and agency)

"consciousness should be seen situational rahter than spatial" Bevidsthed skulle i følge Stelarc retteligt hedde opmærksomhed. Det er nemlig kun hvis sømløsheden i en situation påvirkes at opmærksomhed er påkrævet. For Stelarc er der et 1:1 forhold mellem bevidsthed og aktivitet ellers er det bare automatik. Men når automatik opnår giver det ikke blot plads til at bevidstheden befinder sig andetsteds??

Kristeva - subjektet er proces fremfor substans -- Haraway - fra essens til interface -- Nietzsche - "there is no 'being' behind doing, effecting, becomming; the doer is merely a fiction added to the deed - the deed is everything"

En cyborg er dels maskine dels human - en krop der bliver AUTOMATISERET. Frygten for det ufrivillige og automatiserede medfører utryghed, usikkerhed, frygt og forventninger der redefinerer det at være menneske. Frygten alene ændrer det menneskelige grundlag. Invaderet af teknologi bliver kroppen penetreret og prosthetisk og samtidig et åbent system mere end et lukket system af nervebaner.

Spøgelser, engle, fantomer, alien, the uncanny - Andetheden er flyttet fra at være udenfor subjektet til at være en del af det enkelte individ.

Teknologien er ikke vedhæftet men integreret eller implanteret og her ender den menneskelige evolution - mennesket bygger herfra videre på kroppen vha maskinen. Dette åbner op for en deling af kroppen : andre kan via mekanismer styre ens krop (Stelarc's kick)

Vi skal da selvfølgelig bort fra den alt for ustabile og skrøbelige PSYCHOBODY som genererer forældede følelser og er schizofren. CYBERBODY er løsningen, et objekt for engineering, et objekt med mulighed for at projektere sin eksistens til fjerne steder og til virtuelle rum, et ekspanderet system som indeholder mere end et selv, som indeholder muligheden for at udvide operationer og samarbejde med andre intelligenser. CYBERBODY'en skal indgå i den fuldkomne symbiose med maskinen.

Phantom: Kunstig skabte fantom'smerter' ex en tredje arm. Kan videreføres til hele kroppen så man kan lave en komplet - dog mere sofistikeret end vores egen - fantomkrop der kan interagere med andre fantomkroppe i virtuelle rum. Billeder er ikke længere illusoriske når de kan interageres med. Til fantom kroppene kan man tilføje en mere kompleks koreografi.

How We Became Posthuman:

Stelarc og Kathrine Hayles har dog en ting til fælles; der er noget det gør og menneskelige noget der ikke blot er information. Stelarc vil overvinde det ved at gøre PSYCOBODY til CYBERBODY og Hayles vil påpege at det er til stede og måske værne om det.

Et ønske at downloade den menneskelige hukommelse i en computer. At se informationer som kropsløst flow er med til at gøre os posthumame.

Denne anskuelse af informationer som løsrevet fra materie og reducerbare til det binære alfabet, som kan operere med muligheden for at kroppen kan fusionere med arkitekturen er en kraftigt repræsenteret tanke i samtiden. Det er en tanke der er grundlæggende for kybernetikken og ses tydeligt i Claude Shannons definition af information fra 1948 som sandsynlighedsfunktion uden dimensioner, uden materie og uden en nøvendig tilknytning til mening. Information er et mønster udenfor nuet og uden tilstedeværelse. Det er en tanke der underbygges af poststrukturalistiske tænkere i grundholdningen om at alt er konstruktion, som stelarc var inde på.

En definerende diskurs for vores samtid er en tro på at informationer kan bevære sig frit mellem forskellige materielle substanser uden tab - essensiel for at et begreb som cyborg opstår - informationer kan passere frit mellem organisk og ikke organisk materiale - eller mellem organisk materiale af forskellig karakter.

1 det posthumane view privilegerer informationsmønstre over kropslig materielle konstellation f.eks hos et menneske. Biologisk substrat anskues mere som et uheld en som grundlaget for liv.

2 bevidstheden som den menneskelige kvalitet. Bevidshed over kropslighed

3 Kroppen som den originale protese vi alle lærer at manipulere. Det at udskifte proteser er at fortsætte en manipulation der begyndte før vi blev født.

4 udvisket grænser mellem menneske og intelligent maskine mellem kropslig eksistens og computer simulation. Sømløs integration.

Menneskets frihed som mulig essens er konfronteret i det posthumane view. Der er intet a priori til grund for en skelnen mellem en egen-vilje der adskillier sig fra den andens vilje - ydermere er den anden i os selv!!

Spiseforstyrrelser, bodymodifications, dødsdristige aktiviteter er et symptom på at kroppen betragtes som objekt for kontrol mere end en integreret del af selvet. Man kan blive den totale diktator i ens eget kongerige repræsenteret ved kroppen. Kroppen som modeaccessory.

Alt er information: tendens til at opfatte information som mere mobil mere vigtig end materiel form. Når det bliver din holdning indtræder du et stade af virtualitet. Fænomenologi som åbning for at betragte informationerne som ikke-kropsliggjort. Avatarens fænomenologi. Narrativiteten som guideline igennem informationsmassen eller universet ifølge Borges. Narrativiteten er mere krop. Posthuman kommunikation: kommunikationen bliver bare til informationer. Folk åbner sig op på nettet, men i virkeligheden er det ikke nemmere at komme ind på folk.

Centralt for kybernetikken: hvor lokaliseres observatøren, hvornår bliver han aktør. Cybertext kontra hypertext.

Hayles drøm om det posthumane er at vi lærer at indoptage mulighederne der ligger i informationsteknologien uden at blive forført af fantasier om ubegrænset magt eller udødelighed. Et synspunkt hvor det menneskelige indlejres i verdens komplekse system af materiale.

Genteknologi som informationsskabt kød.

Refleksivitet: Borges the circular ruin Cybertekst til hypertekst Tærsklen forsvinder.

Homeostasis - refleksivitet - virtualitet

Ana Voog
http://ana.livejournal.com/1486619.html
http://www.anacam.com/anaframesn.html
http://anavoog.deviantart.com/
http://ana.livejournal.com/
http://www.anacam.com/lj2004/review/index1.html

Cyberfeminisme-tekster
http://web.archive.org/web/20040611173635/www.echonyc.com/~women/Issue17/index.html

Mouchette
http://www.mouchette.org/

Weblogs baseret på fotografi/video
http://www.fotolog.net/
http://www.myspace.com/
http://www.youtube.com/

digitale genskabelser af kroppe
http://www.merckmedicus.com/ppdocs/us/hcp/content/emed/Regional/Index.htm
http://www.natasha.cc/paper.htm

Blog om kunst på Second Life
http://sl-art-news.blogspot.com/
http://sorenholmberg.wordpress.com/