Webdesign - Lektion 3

Anders Granum og Hanne-Louise Johannesen

			KONTEKST Den referentielle og intertekstuelle funktion
FAKTISK AFSENDER Undersøgelse af afsenders intention	. . . . . .	IMPLICIT AFSENDER Den ekspressive og de emotive funktioner	PRODUKT Den formale og uudsigelige æstetiske funktion	IMPLICIT MODTAGER Den konative og de interaktive funktioner	. . . . . .	FAKTISK MODTAGER Undersøgelse af den kognitive, den konative og den emotionelle reception
			MEDIUM Det fatiske og den navigative funktion
			KODE Den metakommunikative og den intersemiotiske funktion

PERSONAKSEN: faktisk afsender - implicit afsender - implicit modtager - faktisk modtager

Afsender:

Den ekspressive kommunikationsfunktion: Hvordan afsender er tydelig i teksten (implicit) - bevidst el. ubevidst. Angår kun afsender. De emotive funktioner: Angår både afsender og modtager. Tager udgangspunkt i afsender men angår også modtager. Omfatter følelser og holdninger der overføres af afsender. Om det er intentionelt eller ej kræver en undersøgelse af den faktiske afsenders intension. Derudover kræver en viden om de emotive funktioner rent faktisk overføres til modtager en receptionsanalyse.

• Den ekspressive funktion: er et udtryk for afsenders følelser, holdninger, etc., uanset om der er ubevidste eller ej. Denne funktion angår kun afsender.
• Den første emotive funktion: er et udtryk for afsenders følelser, holdninger, etc., som afsender er i besiddelse af, og som afsender fremkalder hos modtager.
• Den anden emotive funktion: er et udtryk for afsenders følelser, holdninger, etc., afsender ønsker at fremkalde hos modtager, men som afsender ikke nødvendigvis er i besiddelse af.
• Den tredje emotive funktion: er et udtryk for afsenders følelser, holdninger, etc., som afsender fremkalder hos modtager men som afsender ikke havde intenderet.

Emotivt og symbolsk sprogbrug: Emotivt sprogbrug er subjektivt og værdiladet og spørgsmålet om hvad der udtrykkes er sandt eller ej er irrelevant. I stedet er det relevant om det lykkes afsender at synliggøre egne følelser og holdninger og om det går igennem til modtager. Det symbolske sprog er nøgternt og sagligt og sandhedsværdien er altafgørende. Overført til visuel kommunikation - neutral eller vinklet gengivelse.

Ethos: Overtalelsesmiddel hvor afsender sigter efter troværdighed og dermed tillidsvækkelse. Pathos: appellerer til modtagers følelser og stemninger. Logos: Overtalelse gennem saglighed og logisk fremadskridende fremstilling

Jens F. Jensens funktionsanalyse

Sociologiens interaktion:
mindsteenhed el. elementære enhed for sociale aktiviteter. Gensidig bevidsthed om hinandens tilstedeværelse > synligt i handling. I sociologien kan man have kommunikation uden interaktion - radiolytning mm, men ikke interaktion uden kommunikation

Kommunikationsstudiernes interaktion:
kommunikation dækker her hvad der i sociologien hedder interaktion - en- eller flervejskommunikation. Cultural studies: interaktionen mellem bruger og mediebudskab. (ex betragter - maleri). Wolfgang Iser: Interaktion mellem værk og recipient, da værket hverken kan reduceres til 'forfatterens tekst' eller 'læserens' subjektivitet.

Informatikkens interaktion:
Primært Man-machine-interaction (MMI) el. Human-Computer-Interaction(interface) (HCI)

	Information produceret af center	Information produceret af bruger
Distribution kontrolleret af center	1) TRANSMISSION	4) REGISTRERING
Distribution kontrolleret af bruger	3) KONSULTATION 5) TRANSAKTION	2) KONVERSATION

De interaktive webbrugere: 1) førstegangs-webbrugeren, 2) den erfarne webbruger, 3) websurferen, og 4) den internationale webbruger

eller den kulturelle kontekst (Albert N. Badre): Cultural usability. Nationale forskelle, niveaumæssige forskelle, segmentsmæssige forskelle.

Modtagerens reception/den faktiske bruger:

• Den kognitive reception orienterer sig mod modtagerens erkendelsesmæssige og forståelsesmæssige reception af websitets indhold
• Den konative funktion er overtalelsesmidler og det undersøges om overtalelsen virker på modtager.
• Den emotionelle reception orienterer sig mof modtagers følelsesmæssige og æstetiske reaktion på websitet.

PROJEKTAKSEN: medium - produkt - kontekst - kode

Produkt:

Æstetikbegrebets forskellige opfattelser: tre overordnede begreber, det sanselige, det emotionelle og det kognitive, knytter sig til den æstetiske opfattelse og som af forskellige teoretikere har haft forskellig vægtning gennem tiden. 1) Æstetik opfattes gennem intellektet - en opfattelse af at æstetisk og kunst er et filosofisk anliggende - kunst bør appellere til intellektet. 2) kunstens opgave som følelsesvækkende og lidenskabelig. Sjælelig beskæftigelse som en form for surrogat for tankevirksomhed. kunsten skal dermed behage og bevæge. 3) kombination af det sanselige og det intellektuelle. Baumgarten (det sanselige = aisthesis) udtryk for forbindelsen mellem genstand/billede/objekt og vore ideer, følelser, forstand. derudover indeholder æstetikbegrebet et 'jeg ved ikke hvad', punctum eller uudsigelighed.

Produktets formale funktion: Indeholder de æstetiske funktioner der kan klassificeres og beskrives: måles, vejes, mm. Studium - menneskelig interesse - almen driftsbesætning.

Produktets uudsigelige funktion: omhandler de funktioner der ikke kan klassificeres eller beskrives men som alligevel er indeholdt i produktet. Det der prikker til en. der hvor man holder op med at være aktiv søgende, der hvor billeder overtager handlingen og skyder en pil ud af scenen, siger Barthes. Men ikke punctum i den forstand at det afslutter, det giver anledning til yderligere studium, men forbliver uudsigeligt. Anden betydning - genkende noget man aldrig har set før - noget bliver beboeligt fremfor besøgeligt 'das heimliche' - her spøger 'das unheimliche': Ideen om at noget er fremmed og uforståeligt dog på samme tid underligt familiært. Noget der på en gang skræmmer og tiltrækker. Vi længes efter det der skræmmer os mest. Punctum er vendepunkt/nyt udgangspunkt - ambivalens. Thorlacius spørger: kan den uudsigelige funktion planlægges? Svar: den uudsigelige funktion opstår under den kreative proces, når kunstneren kobler bevidstheden fra og arbejder intuitivt. Her kunne det være interessant at tage fat i Bergsons intuition. Intuition er vanen, er det der er optrænet ved gentagelsen.

Bergson argues that knowledge of the world is cultivated more through the intuition than through rational, analytical investigation. He argues that from intuition one can pass to analysis, but not from analysis to intuition.  This distinction between analysis and intuition brings out a contrast between two ways of understanding the world. The first is characterised by the intellect which approaches events externally from some point of view alien to it. The intellect uses symbols to express its findings, and yields knowledge that is always relative. The second understanding is the process of intuition, whereby the world is approached and identified by a kind of intellectual sympathy. Bergson insists that we must not confuse intuition with mere feeling or emotion, but look upon intuition as the basis for intellectual and emotional processes. Intuition is rather an act, or a series of acts, of direct participation in the immediacy of experience, and thereby an important player in a one-to-one real time performative space. Bergson introduces a concept of the intellect’s desire for symbolic expression through the construction of boundaries. Because in order to represent intuition’s participation in the immediacy of experience the best intentions we still have at the moment of perception is to see a given space as a whole, or as a territory defined by its boundaries. After intuition we grow passionate, tragic or distant with intellect and emotions – dividing the perceived. Bergson argues against the distribution of time into single measurable moments, proposing instead the notion of time as one continuous process. Time itself is measured according to the eternal cycles of the sun and moon. The work of the intellect dividing time into seconds, minutes and hours imposes boundaries that lead to the death of the timeless moment and conscious participation in the immediacy of experience as perceived by the intuition. Here the paradox of human thinking exists in our simultaneous desires to pursue both the uncontrollable flow and the perfection of pure control. The intention to understand in every detail by dividing, cutting, and analysing exists along with a desire to let go of detailed knowledge and look at the world in a broader perspective. Approaching the events we wish to understand and through understanding, to posses, we attempt to linger in the moment between desire and desire fulfilled. Globalisation and the accelerated rhythms of modern life have increased our interest in the memory of what things used to be like or how we think it used to be like. Nostalgic longings for the past tend to replace hopes for the future and Bergsons enhanced now which is time linked together by past memory, the present and what that together promise for the future, lacks the future part. Longing for the past becomes a prosthetic future. (Uddrag fra Hanne-Louise Johannesen: Architecture Beyond Media – or how to Provide Affinity)

Konteksten: Referentielle kontekst, intertekstuelle kontekst og den situationelle kontekst (sidstnævnte fravælges hos Thorlacius da det er udenfor den sammenhæng der kan fremtrækkes af selve det visuelle produkt)

Den referentielle kontekst: Indholdsbaseret. Den referentielle funktion er dominerende når fokuseringen er på indholdet, og jo mere skrabet indholdet er for emotivt udtryk, des klarere kommer den referentielle funktion til udtryk. Peirces ikon ( det der ligner), indeks (det der indikerer) og symbol (det der symboliserer).

• Ikon er baseret på lighed - vi forstår et tegn fordi det ligner hvad det refererer til (et billede af et træ refererer til et træ).
• Indeks indikerer at referentens nuværende, fremtidige eller tidligere tilstedeværelse (er: røgen vidner om ildebrand, vil komme: kort/vejviser, har været: fodspor).
• Symbol: Et objekt hvor den konventionelle vedtagelse er at det symboliserer referenten (den røge rose som symbol på socialdemokratiet). Udvidelse af det indeksikale tegn:
• Metonymer (et substitionelt tegn, der antyder et egentligt tilhørsforhold - det hvide hus i USA som metonym på det politiske embede i USA eller papirkurv på computerskærmen som metonym for udsmidning af gamle dokumenter) og
• synekdoter (baserer sig på at delen der erstatter helheden er en fysisk del af helheden - eifeltårnet er en synekdote for paris eller et link til hjemmeside om streetart der er udformet som et Grafitti'tag')

Den intertekstuelle kontekst: Begreber der med placeringen af den profetiske kontekst som overordnet de andre er centrale indenfor branding.

• Fælles kontekst: Når begivenheder/objekter forstås på samme måde af en række mennesker. En almindelig accepteret måde at fremstille det visuelle udtryk. Eller brug af den almindelig accepterede måde til at sætte ting på spidsen.
• Arkæologiske kontekst: Både psykoanalytikeren og arkæologen benytter sig af spor og fragmenter til at rekonstruere begivenheder. Det overholder ikke vores almindelige forståelse af tid og rum og fremtræder ofte forvrængede eller splittede. Når fortællingen vender op og ned på vores virkelighedsopfattelse og derfor påvirker vores evne til at orientere os og finde en fælles virkelighed
• Normative kontekst: hvordan det enkelte individ eller samfundet burde opføre sig. Henvisninger til hvad der er moralsk og etisk rigtigt og forkert.
• Profetiske kontekst: Henviser til det man ønsker eller frygter. Appellerer til målgruppens bevidste eller ubevidste drømme.

Koden: system af tegn, hvor hvert enkelt tegn er tillagt en betydning. Denne betydning forudsættes kendt af både afsender og modtager for at en kommunikativ handling kan lykkes.

Metakommunikative funktion: som når man taler om sproget med sproget, for at sikre sig at afsender og modtager tale det samme sprog. Den metasproglige tekst er en tekst der er omskrevet ved hjælp af andre tegn indenfor det samme kodesystem. Myten kommer her på banen.

In the words of French philosopher Roland Barthes the myth is a depoliticised speech that gives history a natural justification where the historical quality of things loose the memory of their own genesis. The myth gives us a form to attach to.

Barthes mytologier: Myten fungerer som et metasprog, hvis metaforiske struktur erstatter en kompleks historisk virkelighed med enkle symboler. Myten er ikke falsk i den forstand, at den lyver om fakta, den undlader visse elementer og fremhæver andre. Myten er en magtposition der bl.a. kan bruges til at erstatte kritisk analyse med stærke følelser. - Mytens funktion er at videregive historiske erfaringer vigtigt for et samfund. Myten er ikke historieskrivning og kan derfor ikke fordømmes som falsk. Et samfunds mytologi er ifølge Slotkin "en samling fortællinger der dramatiserer et folks eller et samfunds verdenssyn og historieopfattelse og reducerer århundredes erfaringer til en samling overbevisende metaforer." Mytologier er en samling fortællinger vi bruger til at finde en plads - både mentalt og fysisk - i verden. Barthes har et ønske om at afmytologisere samfundet - Men myter giver os rammer for at handle og drømme, og deres funktion kan sammenlignes med den rolle vores ideal-jeg har for hver enkelt af os. >> nationens ideal-jeg. Nutiden finder forklaringer i fortidens mytologier.

Den intersemiotiske funktion: At benytte tegn fra et kodesystem til at beskrive et andet kodesystem. Det ene kodesystem forankrer det andet. Billedet forankrer eller afløser teksten og omvendt (illustration eller billedtekst)

Kostelnick og Hassett: Shaping information, kap 1: Visual language, discourse communities, and the inherently social nature of conventions: Design er retorisk og mere flydende end sproget - vi forstår ikke oldgræsk men vi forstår (eller skaber betydning ud af) Parthenon. Det konventionelt vedtagne sprog er ikke impulsivt, det er etableret gennem flere generationer af domhuse, museer, stole eller websites. Imitation er central og med til at etablere tyngde, respekt og autoritet. Samtidig giver koventionerne design et sprog som udvikles p baggrund af egen stabilitet og konventionerne forhindrer retorisk anarki. Konventioner er ofte langvarige og ændrer sig næsten umærkeligt så de kan ofte fejlbedømmes som tidsløse og universelle, nærmere end hvad de er sociale konstruktioner. For designeren er konventioner et set af ready-made former som kan tilpasses til specifikke situationer og for modtageren er det en genvej til forståelse af budskabet. Konventioner er afhængige af diskursfællesskaber. Diskursfællesskaber skaber en social styrke der omformer råt visuelt materiale til konventionelle koder og gør det muligt for 'medlemmerne' omfortolke, forskubbe og bevare koderne. Vi modtager vores færdigheder i det visuelle sprog som en ofte lydløs undervisning. Vi hat tit svært ved at genkende konventionerne som konventioner - ofte virker de så naturlig som det at gå, cykle mm - computer-defaults. Konventioners usynlighed - uskrevne - en slags mesterlære indenfor diskursfællesskaberne.