Anders Granum og Hanne-Louise Johannesen
|
KONTEKST
Den referentielle og intertekstuelle funktion |
|||||
FAKTISK AFSENDER
Undersøgelse af afsenders intention |
.
. . . . . |
IMPLICIT AFSENDER
Den ekspressive og de emotive funktioner |
PRODUKT
Den formale og uudsigelige æstetiske funktion |
IMPLICIT MODTAGER
Den konative og de interaktive funktioner |
. . . . . . |
FAKTISK MODTAGER
Undersøgelse af den kognitive, den konative og den emotionelle reception |
|
MEDIUM
Det faktiske og den navigative funktion |
|||||
|
KODE
Den metakommunikative og den intersemiotiske funktion |
Den ekspressive kommunikationsfunktion: Hvordan afsender er tydelig i teksten (iimplicit) - bevidst el. ubevidst. Angår kun afsender. De emotive funktioner: Angår både afsender og modtager. Tager udgangspunkt i afsender men angår også modtager. Omfatter følelser og holdninger der overføres af afsender. Om det er intentionelt eller ej kræver en undersøgelse af den faktiske afsenders intension. Derudover kræver en viden om de emotive funktioner rent faktisk overføres til modtager en receptionsanalyse.
Emotivt og symbolsk sprogbrug: Emotivt sprogbrug er subjektivt og værdiladet og spørgsmålet om hvad der udtrykkes er sandt eller ej er irrelevant. Istedet er det relevant om det lykkes afsender at synliggøre egne følelser og holdninger og om det går igennem til modtager. Det symbolske sprog er nøgternt og sagligt og sandhedsværdien er altafgørende. Overført til visuel kommunikation - neutral eller vinklet gengivelse.
Ethos: Overtalelsesmiddel hvor afsender sigter efter troværdighed og dermed tillidsvækkelse. Pathos: appelerer til modtagers følelser og stemninger.
Sociologiens interaktion:
mindsteenhed el. elementære enhed for sociale aktiviteter. Gensidig bevidsthed om hinandens tilstedeværelse > synligt i handling. I sociologien kan man have kommunikation uden interaktion - radiolytning mm, men ikke interaktion uden kommunikation
Kommunikationsstudiernes interaktion:
kommunikation dækker her hvad der i sociologien hedder interaktion - en- eller flervejskommunikation. Cultural studies: interaktionen mellem bruger og mediebudskab. (ex betragter - maleri). Wolfgang Iser: Interaktion mellem værk og recipient, da værket hverken kan reduceres til 'forfatterens tekst' eller 'læserens' subjektivitet.
Informatikkens interaktion:
Primært Man-machine-interaction (MMI) el. Human-Computer-Interaction(interface) (HCI)
Information produceret af center | Information produceret af bruger | |
Distribution kontrolleret af center | 1) TRANSMISSION | 4) REGISTRERING |
Distribution kontrolleret af bruger | 3) KONSULTATION | 2) KONVERSATION |
"Brugervenligheden bestemmer på webben. Hvis kunden kort sagt ikke kan finde et produkt, vil han eller hun ikke købe det" Hr. Nielsen
Jacob Nielsens bog er vigtig for os at kende til da den benyttes af RIGTIG mange virksomheder, JN mener selv af det er vigtigt at kende hans regler for at vide om det kan være nyttigt at bøje dem eller sågar bryde dem (citat nederst s 17).
Kunst kontra teknik: For Jacob Nielsen er det han kalder kunst kun i vejen for den seriøse handling "Selvom jeg erkender, at der er behov for kunst, sjov og generel underholdning på webben, har jeg den opfattelse, at hovedformålet med de fleste webprojekter bør være at gøre det let for kunder at udføre nyttige handlinger".
Indholdet i fokus - en given kundes vej til produktet skal i følge JN være kortest mulig. Ingen fikumdik skal optage kundens tid da det vil være langsommeligt at downloade og samtidig tage opmærksomheden væk fra produktet.
For JN er brugen af frames bandlyst - det er udelukkende et forstyrrende element. Han mener kun man skal bruge klare signaler for hvornår der er tale om tekst og hvornår der er tale om grafik (fordi den er en del af virksomhedens profil/logo) og hvornår der er tale om hypertekst. Grafiske elementer er ikke hensigtsmæssige i forhold til sidens struktur og hvis man skal bruge billeder skal man fortælle hvad der er på billedet i form af tekst og hvor stor en billedfil der er tale om. MEN... hvor er overraskelsen, hvor er muligheden for at vise ideer grafisk og ikke blot som logo men som en del af den fortælling man vil opnå via sin hjemmeside.
Keep it simple.. er JN's motto og jo man skal passe på ikke at tilføje en side for meget synligt grafik, lir og blinkende dimser - men simpelt behøves ikke at være kedeligt.
JN's egen hjemmeside har han forsøgt at gøre simpel og overskuelig ved at opbygge den af to spalter hvor den ene handler om 'nyheder' og er altså foranderlig den anden indeholder mere blivende elementer. Alt kan nås via blå understregede links og der er ingen tvivl om funktionerne siden indeholder. MEN - er den overskuelig? Fastholder den nogen som helst i mere end 5 sekunder, med mindre man har sat sig for at finde ud af hvad der gemmer sig bag en så kedelig side. Måske er downloadningstiden kort men det er brugerens opholdstid på siden også. GAB!
Top 10 web-fejltagelser 2005
Designere og brugere tænker forskelligt - brug af testpersoner
Om brugervenlighed kan betale sig? Afhænger af konkurrence.
Opstil objektive mål
Drift | Korrekthed - gør det som jeg vil Pålidelighed - virker det korrekt hver gang Sikkerhed - kan det beskytte mine data effektivt Effektivitet - løser det mine opgaver hurtigt Tilgængelighed - kan jeg komme til det når jeg vil Nytteværdi - kan det løse mine opgaver Nemhed - Er det nemt at arbejde med |
Vedligeholdelse | Fejlretning - kan jeg rette det Fleksibilitet - kan jeg ændre det Test - Kan jeg teste det |
Omlægning | Flytbarhed - kan jeg bruge det på andre platforme Genbrug - kan jeg bruge dele af det til andre formål Tilpasning - kan det samarbejde med andre systemer |
Samlet brugeroplevelse: Vurder om der er andre elementer i kommunikationen af det webstedet repræsenterer og i så fald bør der være en tilpasning mellem de enkelte elementer. Ex. breve, forsendelser, brochurer, udstillingsmateriale, visitkort mm.
Mål for brugervenlighed:
Opstilling af mål er afhængig af den enkelte webside. Ex hvor den adspurgte skal svare meget enig, enig, neutral, uenig, meget uenig
Undgå katastrofer: